Bæredygtig

Bæredygtig bank på agendaen


Er det nok at spare på varmen - eller hvad vil det egentlig sige at være en bæredygtig bank? Og hvordan udvikler vi tiltag og produkter, der lever op til vores kunders og samfundets krav om bæredygtighed? 

Bæredygtighed og klima er højaktuelle emner, som fylder meget hos os og vores kunder. Men hvordan kan vi som bank bidrage til den grønne dagsorden? Det spørgsmål stillede vi en række af de fagforeninger, der ejer os, til en workshop i slutningen af januar.

Workshoppen bød på indlæg fra Finans Danmark, Goodwings og B Corp, som bl.a. fortalte om målesystemer til bæredygtighed, vigtigheden af nye forretningsmodeller og om værdien af certificeringer.

 

Lån & Spars rolle i samfundsøkonomien

Ifølge HR og kommunikationsdirektør, Keld Thornæs, var en af hovedkonklusionerne fra workshoppen, at hvis Lån & Spar skal bidrage effektivt til FN’s 17 verdensmål kræver det, at vi tager udgangspunkt i vores rolle i samfundsøkonomien. Det gør vi f.eks. ved aktivt at låne penge ud til energirigtige projekter, tilbyde grønne lån og investere bæredygtigt.

 

På vej mod en mere bæredygtig bank

I Lån & Spar har vi allerede taget de første skridt mod at blive en mere bæredygtig bank. Vi har f.eks. introduceret et grønt billån til elbiler og plug-in hybridbiler, og vi tilbyder fonde, hvor du kan investere i store virksomheder, der er blandt  de 10 % mest bæredygtige inden for deres felt.

Vi er på vej, men der er stadig masser arbejde forude.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.