Grønne planter

Bæredygtighed er også en god investering

I Lån & Spar tror vi på, at bæredygtighed er en god investering. Vi sætter en ære i at tage hensyn til miljø, klima og menneskerettigheder. Her kan du læse vores områdedirektør, Niels H. Antonsen, fortælle om, hvordan vi arbejder med ansvarlige og bæredygtige investeringer for vores kunder.

Af Niels H. Antonsen, områdedirektør i Lån & Spar

I Lån & Spar er ansvarlighed en del af vores DNA. Du kan derfor være sikker på, at du investerer i virksomheder, der tager hensyn til miljø, klima, menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og anti-korruption, når du sætter dine penge i en af vores investeringsfonde.

Når vi sammensætter dine investeringer, vurderer vi altid de enkelte virksomheders bæredygtighed i forhold til den branche, de arbejder inden for. Og vi vælger virksomheder fra, som ikke arbejder i tråd med vores værdier - som f.eks. kontroversielle våben, tobak og gambling. I vores nyeste investeringsfond ’Globale Aktier Basis’ vælger vi også fossile brændstoffer fra.

 

Forventninger til virksomheder udvikler sig hele tiden

Vi investerer aldrig i virksomheder, der bevidst bryder med FN’s og EU’s normer. Og vi går løbende vores investeringer igennem, så vi er sikre på, at de lever op til standarderne. Men samfundets forventninger til, hvordan virksomhederne opfører sig, udvikler sig ofte hurtigere end lovgivningen. Derfor gør vi også en aktiv indsats for at være på forkant og tilpasse vores investeringer til samfundet.

For eksempel var vi blandt de allerførste til at udelukke tobaksproducenter, fordi de ikke stemte med vores værdier. Siden hen er det blevet normen hos næsten alle investorer. Det samme sker nu med producenter af kul. Vi har ikke investeret i kulminer i årevis.

 

Globale Aktier Basis tager ansvarlighed til et nyt niveau

I vores nye investeringsfond, Globale Aktier Basis, sætter vi barren endnu højere end tidligere. Investeringsfonden er til dig, der sætter bæredygtighed og ansvarlighed først, når du investerer dine penge. Her investerer du nemlig udelukkende i store virksomheder, som er blandt de 10% mest bæredygtige inden for deres felt.

Bliv klogere på Globale Aktier Basis

 

Vil du investere mere bæredygtigt?

Har du brug for gode råd til, hvordan du investerer mere bæredygtigt, så er du velkommen til at booke et møde hos en af vores dygtige investeringsrådgivere. Vi vil altid gerne hjælpe dig med at finde ud af, hvordan din portefølje kan blive mere ansvarlig.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.