Kaffe i køkkenet

Overvejer du at lægge dit boliglån om?

Har du et fastforrentet boliglån og overvejer du, om det er tid til at lægge om? Vores boligøkonom har fire tommelfingerregler, som kan pege dig i den rigtige retning.

Har du et boliglån, er det næppe gået din næse forbi, at renterne er rekordlave i øjeblikket. Men ifølge boligøkonom, Karsten Poul Jørgensen, kan det alligevel være svært at finde ud af, om det er en god forretning at skifte fra et fastforrentet lån til et andet med lavere rente:

”Renten er faldet meget markant siden starten af 2019. Alligevel er det ikke nødvendigvis en god idé at lægge sit lån om - det afhænger både af din restgæld, kursen på lånet og dit nuværende boliglån.”

 

Fire tommelfingerregler peger dig i den rigtige retning

Det kan selvfølgelig kun betale sig at skifte det fastforrentede lån ud med et nyt, hvis din gevinst er større, end de omkostninger det koster dig at lægge om. Men hvordan ved du så det?

Karsten Poul har fire tommelfingerregler, og hvis du kan nikke ja til alle fire, er der en rigtig god chance for, at du kan tjene penge på at lægge dit fastforrentede lån om.

 

1. Du har et boliglån på mere end 1 million kroner.

2. Dit boliglån har en løbetid på mere end 20 år.

3. Den nye rente er minimum 1 procentpoint lavere, end den gamle.

4. Kursen på det nye lån er over 97.

 

Har du et realkreditlån med variabel rente? Læs her, om det er tid til at lægge om

 

Få en beregning hos en af vores rådgivere

Peger tommelfingerreglerne på, at det er en god idé for dig at lægge om? Så kan du få en personlig beregning hos en af vores rådgivere, der kan give dig det fulde overblik over dine muligheder.

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.