Selvrisiko for privatkunder

Sikkerhedsgaranti

Vores sikkerhedsgaranti går ud på, at vi betaler den selvrisiko på 375 kr., du ellers skulle betale, hvis dine konti hos os bliver misbrugt via internettet, og du ikke har handlet uforsvarligt.

Garantien betyder, at du kan føle dig helt tryg ved at være kunde i Lån & Spar, så længe du overholder reglerne om at holde dine koder hemmelige osv.

 

Hvornår dækker sikkerhedsgarantien ikke?

Selv om vi har en sikkerhedsgaranti, hæfter du med op til 8.000 kr. for misbrug af dine konti, hvis:

  • du ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort misbruget,
  • du har undladt at spærre adgangen til dine konti snarest muligt efter, at du har fået kendskab til, at en person uberettiget har fået kendskab til dine koder,
    og/eller
  • du har oplyst din personlige og hemmelige kode til den person, der har misbrugt dine konti, og du ikke hæfter ubegrænset, jf. nedenfor. 

 

Ubegrænset hæftning

Du hæfter ubegrænset, hvis du har oplyst dine koder til den person, der har misbrugt dine konti, og det er sket under omstændigheder, hvor du indså eller burde indse, at der var en nærliggende fare for misbrug.

 

Lån & Spar vil aldrig bede kunder om personlige login informationer og NemID koder.  

Lån & Spar er naturligvis også omfattet af de almindelige lovmæssige krav til et pengeinstitut og er medlem af indskydergarantifonden.

 

Erhvervskunder

Ovenstående regler for privatkunder gælder ikke for erhvervskunder. Vær opmærksom på, at vi ikke dækker tab for erhvervskunder jvf. almindelige forretningsbetingelser.

Læs mere om sikkerhed for erhvervskunder

 

Kontakt os

Kontakt os og få rådgivning, der passer til dine behov.